14. december 2011

Julegaveindkøb og lidt om stress og amning

I går var vi på den store omgang julegaveindkøb. Vi havde Alberte med i barnevognen, og hun klarede det bare så flot. Jeg fik dog lidt sved på panden, da hun blev sulten. Det i sig selv var ikke et problem, jeg havde nemlig luret, at der fandtes et ammerum i storcenteret (jeg har aldrig rigtig været fan af storcentere, men det er nu altså mest praktisk med baby, især når det blæser). Vi satte altså kursen mod ammerummet. Hvad jeg bare ikke havde luret var alle de andre, der også skulle have fodret deres børn. Mange skulle da så også lige have barnevogn, mormor/moster, far og samtlige julegaver med ind i ammerummet!? Alt det er jo meget nødvendigt for at give den lille mad! Alt det cirkus resulterede i at Alberte ikke kunne konctrere sig om at spise. Selvom jeg prøvede at dække hende til med en stofble, så hun ikke kunne se. Pigebarnet var altså klogere end som så. Jeg opgav at få givet hende det helt store. Men noget må hun have fået, for hun valgte så at turbogylpe ned ad sig selv og mig! Tak for det søde skat. Det var selvfølgelig mig det gik mest udover. Alberte fik nyt tøj på, men jeg havde selvfølgelig ikke andet tøj med, så resten af indkøbene måtte foretages med en kæmpe gylpklat på trøjen. (Note to self: husk også skifte tøj til dig selv i pusletasken).

Vi fik heldigvis købt de fleste gaver i går. Vi mangler nu kun et par stykker (+min kærestes fødselsdagsgaver - fødselsdage i december burde være forbudt). Heldigvis har jeg dog overblik over, hvad der skal købes.





Jeg fik også købt lidt til mig selv. Et stempelsæt fra Panduro Hobby set hos Lutter Idyl.





Jeg har brugt det til mine "til og fra mærker".





- Posted using BlogPress from my iPhone

3 kommentarer:

  1. Sikke en dag :-) Du er dog nødt til at fortælle hvor du har det pæne papir med elgen fra.... NU!!! ;-) Det er da SÅ PÆNT! Glædelig jul:-)

    SvarSlet
  2. Jeg er også selv ret vild med det gavepapir. Det er fra IKEA, men jeg købte det sidste år, så jeg ved ikke, om det stadig findes.

    SvarSlet
  3. Hej Lise, åhh genkender oplevelsen, du fortæller om :o) - har selv to små piger, så har oplevet lidt af hvert i den kategori også :o)
    Du ser ud til at være en god hækler, noget jeg aldrig selv fik lært, men måske man sku ta det op :o) Meget fine ting du laver.
    Godt nytår til dig!
    KH Sidsel.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...