Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag

24. april 2012

Grydelapper og en lille terroist

I weekenden var jeg et smut i København for at besøge en studieveninde. Vi får desværre set alt for lidt til hinanden, efter hun er flyttet til København, så det var dejligt at se hende.
Det var også dejligt at være af sted helt alene, men også super underligt. Jeg savnede godt nok også den lille terrorist (mere om det senere).

Min veninde skulle selvfølgelig have en gave. I dagene op til havde jeg derfor hæklet løs på et par grydelapper til hende.


Jeg synes, de blev super fine, så derfor er jeg gået i gang med at hækle et par til mig selv.

Farverne på det sidste billede snyder lidt. Der er mere tale om lilla og karrygul. Opskriften findes her.

Og så tilbage til terroristen. Alberte er knap 8 mdr begyndt at rejse sig op! Hun er frygtløs og står på gelében ved alt, der passer i højden. Det resulterer i gråd, når hun vælter, men i løbet af ingen tid er hun oppe igen. Vi har ikke et billede af hende helt oppe på tæer (for hun står ikke på flad fod - det er åbenbart ikke højt nok), for hver gang hun er deroppe er vi klar på, at hun snart falder.

Men hun kan også nøjes med at stå på knæ, og der holder hun balancen bedre. Så godt at man kan kigge i blade!


4. april 2012

Hækledamerne

Takket være farmorfabrikken er der blevet skabt en hækleklub i Aalborg. Der var "møde" for første gang i mandags, og det var da bare så hyggeligt.
Vi mødtes på en café, og der blev hæklet (og strikket), spist raw brownie og drukket kaffe/te. Dejligt at møde andre, der har samme fascination for garn. Det skal absolut gentages! Hvis du bor i Aalborg eller i nærheden og har lyst til at være med kan du søge efter "hækledamerne Aalborg" på facebook.

Jeg blev også gjort opmærksom på, at der er åbnet en ny garnbutik på Kastetvej. Den skal jeg da besøge snarest!

I hækleklubben er jeg ikke den eneste, der er i gang med at hækle firkanter. Her er status pt på det projekt:


Jeg overvejer flere farver. Det er stadig uvist, hvad lapperne skal ende med at blive til.

11. marts 2012

Meget mystisk... og noget med garn

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er sket. Min blog viser nu kun 1 indlæg, selvom jeg i indstillingerne har sat den til at vise mange flere! Hvad er der sket?? Det startede med, at jeg prøvede at sætte mobilvisning til - det skulle jeg måske så aldrig have gjort..? Jeg er lidt spændt på om dette indlæg nu kommer til at stå alene.

Hvad foretrækker du i øvrigt, hvis du læser blogs på din smartphone - mobilvisning eller almindelig visning? Jeg synes selv, det er rarest at kunne se bloggen, som den er (altså almindelig visning), men jeg vil selvfølgelig gerne gøre mine læsere glade, så hvis du foretrækker mobilvisning, må du endelig give lyd. Du skal naturligvis også give lyd, hvis du synes, at jeg for alt i verden skal beholde den almindelige visning. Hvis du er ligeglad eller slet ikke har en smartphone - skal du bare ignorere ovenstående, men du må da gerne skrive hej alligevel ;)

Nu til noget mere kreativt. Jeg er i gang med et par projekter, der ikke behøver den store opmærksomhed under produktionen.
Jeg hækler firkanter af Kauni rester. Så må tiden vise, hvad de skal blive til (afhænger jo lidt af antallet og min tålmodighed). Opskriften til firkanterne finder du hos Lutter Idyl.



Derudover er jeg i gang med at strikke et sengetæppe til Alberte. Opskriften er fra Pickles og jeg har tidligere strikket et til min kollegas datter. Det ser måske kompliceret ud, men det er faktisk ret nemt, når man først har fået opskriften ind under huden - men sådan er det vel tit. Tæppet bliver i øvrigt fantastisk blødt.



6. marts 2012

Strikkeklub - reklame

Inde på Farmorfabrikken har de fået en fantastisk idé. De har lavet en side, hvor man kan efterlyse en strikkeklub i nærheden.

Det er da en genial idé, og en god måde at finde ligesindede på.

Skynd dig at klikke på billedet, hvis du mangler en strikkeklub.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...