Efter lagersalget tog jeg kæresten under armen og gik på bagagerumssalg. Der var 1100 stande på Dyrskuepladsen i Skalborg, så der var nok at kigge på.
Helt uafhængigt af hinanden faldt vi begge for dette Wiinblad fad. Vi havde begge haft dette fad i vores barndomshjem. Jeg skyndte mig at ringe til min mor, måske havde hun stadig fadet liggende et sted. Det havde hun desværre ikke, så fadet blev købt i stedet.
Denne kande har jeg også haft i mit barndomshjem, den er altså uundværlig, når der skal piskes flødeskum.
Endnu et sæt sengetøj blev købt. Dette havde fleece på bagsiden.
Jeg er desuden gået i gang med et nyt og garnløst projekt. Det har været i tankerne længe, efter jeg har set dette indlæg hos Laralil. Nu er jeg i gang, men jeg mangler lidt farver blandt mine perler, så de 3 ugler må vente lidt på at få selskab.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar