7. december 2011

Ligger kreativitet i generne?

I hvert fald er både min mor og jeg "krea-gale".
For nylig fik jeg denne sy-boks af min mor. Hun er bare så dygtig til at sy (og strikke ikke mindst). Jeg derimod har ikke haft den store succes med syning. Der går altid et eller andet helt galt, uden at jeg forstår hvorfor. Derfor har jeg valgt at lade min sy-boks være en strikke-/hækle-boks. Den indeholder alt det nødvendige samt det jeg af en eller anden grund altid får væk - det sker ikke længere! Der er bl.a. en saks, målebånd, maskeholder, sikkerhedsnåle, pindemåler. hæklenåle og strømpepinde. Desuden har jeg en lille notesbog og en blyant, dem bruger jeg dels til at holde styr på antal pinde og masker i strikketøjet, dels til at skrive idéer ned i - ammehjernen er hurtig til at glemme.
Der findes ikke noget bedre end hjemmelavede gaver. Er hun ikke fantastisk min mor?

2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin!

    Bare kast dig ud i det med syningen - babytøj er ret nemt at lave og der gør det ikke så meget, hvis det ikke liiiige er helt perfekt. Barnet er i hvert fald ligeglad og de vokser ud af det hurtigt alligevel! :)

    SvarSlet
  2. Ja, jeg burde nok bare kaste mig ud i det. Problemet er bare, at der er så meget strikketøj, der lokker pt. Måske jeg skal kaste mig over det, når det engang bliver varmere i vejret igen. Strikketøj hører måske mere vinteren til.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...