18. januar 2012

Baby status

Ja, det er en kliché, men hold nu op tiden går stærkt med en baby. Jeg synes, at Alberte har taget i kæmpe ryk siden nytår. Hun kan bruge lang tid på at kigge på en ting og række den fra hånd til hånd. Hun er super nysgerrig og vil gerne op og fremad. Hun kan bare ikke komme omkring på egen hånd endnu, men jeg tror ikke det var længe. Hun kan blive ret gal, hvis hun ikke kan nå det, hun gerne vil - hele kroppen bliver strakt for at prøve at nå.
Hun er også begyndt til babysvømning, ruller fra ryg til mave, spiser grød (hold nu op, hvor kan det svine!), kan nøjes med at støtte på hænderne, når hun ligger på maven og så har hun lært at få fat i sine fødder. Ja ja, man er vel en stolt mor.

Forleden fik jeg taget en masse gode billeder af Alberte, der var i hopla. Jeg synes rigtig, man kan se, hvor meget hun er vokset.


På søndag er det så tid til den store dåb. Vi har kastet os over at lave det hele selv, så der er nok ting, der skal gå op i en højere enhed. Vi har heldigvis gode forældre, der hjælper med mad og andet praktisk. Fx sad min mor og jeg lørdag eftermiddag/aften og søndag formiddag og lavede bordpynt - en ting som min kæreste syntes var lidt overflødigt. Kan man nu ikke bare bruge nogle fyrfadslys på en tallerken?
Når det hele er overstået, uploader jeg lidt billeder.

2 kommentarer:

  1. Hvor er hun bare kær... Og stor! :-) Sikke en masse hun kan – kan godt forstå du er stolt.

    KH Tine

    SvarSlet
  2. Ja, hun er blevet stor ikke? Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det kan gå så stærkt, men det kender du sikkert godt.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...