I dag har jeg fået familievuggen hjem. Min kusine har brugt den til nu, men nu er den klar til lillepigen. Sådan da, for der er vist noget med, at man ikke må redde sengen, før barnet er født - jeg er egentlig ikke overtroisk, men tager ingen chancer. Derfor står vuggen nu og venter uden dyne m.m. Når lillepigen kommer skal den rykkes ind i vores soveværelse.
Min mor har syet nyt betræk til den af noget stof, vi har valgt sammen. Jeg synes simpelthen, den er blevet så fin!
Den har været brugt af familien siden slutningen af 1800-tallet. Den første, der sov deri, var min oldefars bror. Siden har praktisk talt alle i familien sovet deri.
Jeg synes, at det er en helt fantastisk tradition med sådan en vugge. En tradition som, som jeg ikke kan vente på at videreføre.
Vi er ikke den eneste familie med sådan en familievugge, se fx Gittes indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar