What I read
En bog jeg har fået anbefalet varmt af kæresten. Desværre er jeg ikke så god til at læse pt. Jeg var ellers sikker på, at jeg ville få læst en masse, når jeg gik på barsel. Det er bare som om, at jeg ikke rigtig har tålmodigheden til det i øjeblikket. Der er jo også alle de kreative projekter, der hiver i mig. En gang i mellem tager jeg dog et lille ryk i bogen, så det skrider skam fremad.
Jeg elsker ellers at læse. Da jeg var mindre havde jeg altid ca. 10 bøger med på sommerferie, når jeg var færdig med mine egne, kastede jeg mig over min mors. Det er da også på vores rejser, at der er blevet slugt mange bøger. Der er der jo også ventetid, der skal slås ihjel og ikke mindst, er der ikke et tv med dårlige serier, der trækker... For der er jeg desværre nok blevet lidt afhængig, er jeg ked af at indrømme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar