Jeg er simpelthen tosset med denne model. Glæder mig sådan til at se lillepigen i den. Heldigvis er opskriften på mange størrelser, så der kan strikkes flere, når hun vokser ud af dem her. - Og så er det pludselig jeg igen tænker: hvad nu hvis det er en dreng? For scanninger er jo aldrig helt sikre... Så må de jo blive til barselsgaver eller noget.
Min kedsomhed her i ventetiden har ført til, at alle mine uafsluttede projekter nu er afsluttet. Jeg har fået syet disse huer sammen og sat snore i.
Derudover har jeg fået syet denne undertrøje sammen og sat knapper i.
Den opmærksomme læser vil se, at flere af ovenstående kan fungere til både en pige og en dreng.
Det er altså ikke helt uden grund, at jeg bekymrer mig om kønnet (synes jeg selv). Inden vi var til 20. ugers MD-scanning var jeg overbevist om, at vi ventede en dreng. Jeg havde flere gange drømt om en lille dreng og ikke en eneste gang om en pige. Min overbevisning var så kraftig, at jeg faktisk også havde fået min kæreste til at tro på det. Da vi så var til scanning, kan scanningssygeplejersken ikke umiddelbart se kønnet, men hun bliver til sidst enig med selv om, at det med 97% sikkerhed er en pige. Altså hun må jo have et eller andet at have det i, tænker jeg. Siden har jeg ved lægen fået at vide, at barnet havde en hurtig hjerterytme, hvilket åbenbart også tyder på, at det er en pige. En af mine kolleger har dog oplevet at få at vide ved 2 scanninger, at hun ventede en pige, det viste sig så bare at være en dreng! Nu er det jo ikke fordi, jeg ville blive ked af at få en dreng, slet ikke. Det ville bare være så mærkeligt, når nu man har gået og forestillet sig en lille pige - der jo også bliver omtalt som lillepigen.
Måske er jeg i virkeligheden bare ved at få en form for pre-fødsels-barsels-kuller.
Hvor er de kjoler bare super fine :-) den opskrift tror jeg også jeg må prøve :-)
SvarSletJeg kan godt forstå din usikkerhed med kønnet :-)
Blog hilsner
Karin