Argh! Hormoner eller temperament?

Alt modarbejder mig i dag. Sådan føles det i hvert fald. Den ammepude, der var så let at lave... Jeg ved ikke om det er mine manglende sykundskaber eller opskriften, der bare var dum. I min nuværende sindstilstand hælder jeg til det sidste!
Da jeg gik i seng i går så projektet sådan ud:



Jeg var godt tilfreds, alt var fryd og gammen. Inderpuden var færdig og fyldt med Krøyerkugler. Jeg havde ikke fyldt så mange i som opskriften krævede, men puden var ret godt fyldt - min svigerinde havde klaget over, at den pude, hun havde købt, var for slatten, så jeg var godt tilfreds.
I dag skulle betrækket så sys. Der gik også fint, bortset fra lynlåsen, som jeg vidste ville give problemer - jeg bliver aldrig venner med den. Der blev trævlet op en del gange, men til sidst sad den der, selvom jeg overhovedet ikke var tilfreds med finishen.
Så kom det store problem: puden kunne ikke komme i betrækket! Puden var for fyldt eller også var hullet i betrækket for lille. Her skyder jeg pt skylden på opskriften.
Lynlåsen er nu fjernet og hullet gjort så stort, at puden kan komme i betrækket.



Nu må jeg jo til at overveje om jeg skal bøvle med en længere lynlås, finde en alternativ lukkeløsning (evt. knapper) eller tømme nogle af kuglerne fra puden. Måske er den i virkelighden for fyldt? Det er bare svært at vide, når man ikke har skullet bruge sådan en pude før.

Prikken over i'et kom så, da mit strygejern stod af midt i det hele! Der blev der altså bandet en del.



Sådan en dag som i dag får jeg virkelig lyst til at smide med ting. Heldigt at det bare var en pude, der blev smidt med!

- Posted using BlogPress from my iPhone