Mon mit barn bliver træt af hjemmelavet tøj m.m.?

For der er godt nok kommet en del til. Det er jo ikke kun mig, der er krea-gal, min mor er også ramt. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, at det er hende, der har smittet mig! Hvad kan man gøre, når ens mor er lige så tosset med hjemmegjort som en selv. Det kunne jo så tyde på, at lillepigen i maven måske tager arven op... Eller også gør hun oprør og klipper alt det hjemmelavede i stykker. Jeg kan da selv huske som lille, hvordan alt det strik kradsede helt vanvittigt.

Den kommende mormor har strikket flere trøjer og bukser til lillepigen, og der er mere på vej.
Dette er allerede vasket og kommet i skuffen:

Er det ikke bare fantastisk at få noget så flot? Det skal også lige nævnes, at min mor er meget bedre til det med montering og finish end mig, når det kommer til tøj. Hun er altså også lidt mere perfektionistisk end mig. Når jeg bliver træt nok af, at bøvle med noget har jeg en evne til at lukke øjnene for småfejl.
Min mor er desuden super skarp til det der patchwork (som jeg ikke rigtig har fået kastet mig over endnu). Hun har syet dette barnevognstæppe i hånden!!

For filan altså, hvor bliver den baby forkælet. For er det ikke bare lækkert? Det kommer til at passe så fint til den brune barnevogn. Nu skal jeg bare lige hækle en række mini-vimpler, der matcher.

Jeg har jo så også lavet lidt (udover alt det der allerede er vist frem). I går fik jeg knækket koden på de berømte suttesnore. Her er resultatet.

Jeg overvejede at sy stof på, men syntes egentlig, at den er fin som den er. Måske skal jeg kaste mig over stof på den næste, men indtil da er der flere hængepartier, der skal færdiggøres.
Et hængeparti, jeg endelig har fået færdigt, er dette babytæppe.

Det har faktisk været færdigt længe. Jeg manglede faktisk bare at hæfte ender og skylle det op, så det er totalt åndssvagt, at det bare har ligget. Men det er netop de ting, der "bare lige mangler..." der får lov til at ligge. Det er jo så lidt, der skal gøres, så det kan jeg jo altid få gjort... Men jeg får det jo aldrig gjort. Nu er det bare, at det er ved at gå op for mig, at der faktisk ikke er ret lang tid til, at lillepigen kommer. Jeg kan faktisk få lidt stress over det... Selvom jeg egentlig gerne ville have at tiden skulle gå stærkt. Glæder mig sådan til at se hende + glæder mig til at kunne ligge ordenligt i en seng + ikke have krageklør, når jeg vågner. Krageklør? Ja, det er lige hvad jeg har, når jeg vågner om morgenen (eller natten). Mine fingerled gør så ondt og jeg kan næsten ikke bevæge hænderne, bare det at tage fat om dynen for at flytte den, er en kamp. Jordemoderen siger, at det "bare" er væske i leddene, men hos mig føles det som at have krageklør.

Nå, men det var jo tæppet, vi kom fra. Både opskrift og garn er fra Pickles.